Gå til hovedindhold

The content on this page is marketing communication

Mand der taler
Eliot Higgins, grundlæggeren af open source-intelligence bureauet Bellingcat talte ved SKAGEN Fondenes Nytårskonference 2023.
2 min læsetid

Eliot Higgins: Open source-intelligence kan bekæmpe Putins propaganda

16. februar 2023

Grundlæggeren af open source-intelligence bureauet Bellingcat, Eliot Higgins, forklarer ved SKAGEN Fondenes Nytårskonference 2023, at open source-intelligence er et centralt middel i kampen mod Putins propaganda.

Ved Nytårskonferencen forklarer Eliot Higgins, hvordan hans organisation opererer: Mennesker efterlader digitale spor i form af videoer, billeder eller andet materiale, som Bellingcat senere samler op. Herefter gennemanalyserer de videoerne blandt andet ved at fastslå deres såkaldte geolocation – altså kortlægge hvor på kloden, en video eller et billede er taget. Eliot Higgins demonstrerer således, hvordan man gennem geolocation var i stand til at udpege russiske troppers mobilisering ved den ukrainske grænse inden invasionen.

Og det er ikke kun i forhold til bevægelse og lokalitet, at Bellingcats metoder har vist sig effektive. Det har nemlig også været muligt at tilbagevise russisk propaganda ved at bevise, at russernes historier ikke holder vand. Et af de eksempler, Eliot Higgins trækker frem ved SKAGEN Fondenes Nytårskonference, var et billede af en gravid kvinde, der var blevet evakueret fra et udbombet hospital i Mariupol i det sydøstlige Ukraine. Russerne postulerede, at kvinden blot havde "realistisk make-up" på, og at det dermed fra et ukrainsk propaganda-forsøg. Til russernes store skuffelse kunne Bellingcat og Higgins via drone- og satellitbilleder og hendes personlige Instagram-konto bekræfte, at det pågældende hospital rent faktisk var blevet bombet, og at kvinden var gravid. De samme metoder har også medvirket til, at påstande om at Ukrainerne havde "plantet" døde kroppe kunne blive afsløret.

Men tror du, at vi kommer til at opleve mere misinformation på finansmarkederne, spørger moderator Siri Lill Mannes? Hertil svarer Higgins, at risikoen er størst i de såkaldte BRICS-lande – verdens fem førende vækstmarkedsøkonomier: Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Han mener, at risikoen er større her end i Vesten, da vores fokus har været på Mellemøsten og Ukraine.

Higgins forklarer, at Bellingcats indkomst kommer fra donationer, crowdfunding og salg af dokumentarer. Den data, Bellingcats arbejde bygger på, er som udgangspunkt frit tilgængelig, og derfor er der mange aktører, der gør det, Bellingcat er eksperter i. Det bekymrer ham dog ikke, og han betegner det som et "community." Han forklarer også, at det er en af styrkerne ved disciplinen: Man behøver ikke at have taget en universitetsuddannelse eller lignende for at kunne gøre en forskel i verdens brændpunkter.

Du kan høre hele Eliot Higgins oplæg om Bellingcat fra SKAGEN Fondenes Nytårskonference 2023.

Nytårskonferencen

Få et skarpere blik på økonomien, geopolitikken og fremtidens investeringer

SKAGEN Fondenes Nyttårskonferanse 2026 samlet noen av verdens mest anerkjente stemmer innen økonomi ... Læs artiklen nu

Mere om Nytårskonferencen

Markedsstrateg Russell Napier: Radikale ændringer i investeringsmiljøet stiller øgede krav til investorer

Russell Napier, international markedsstrateg og forfatter til kultbogen ”Anatomy of the Bear”, ...

James Anderson: Langsigtet merafkast kræver dybdegående kendskab til virksomhederne

James Anderson, indflydelsesrig investor, tidligere partner i Baillie Gifford og forvalter af ...

Stuart Kirk: ESG-investeringer kræver sund fornuft

Stuart Kirk, klummeskribent for Financial Times og tidligere Head of Responsible Investments hos ...

Historical returns are no guarantee for future returns. Future returns will depend, inter alia, on market developments, the fund manager’s skills, the fund’s risk profile and management fees. The return may become negative as a result of negative price developments. There is risk associated with investing in funds due to market movements, currency developments, interest rate levels, economic, sector and company-specific conditions. Returns may increase or decrease as a result of currency fluctuations. Prior to making a subscription, we encourage you to read the fund's prospectus and key investor information document which contain further details about the fund's characteristics and costs.