Gå til hovedindhold

The content on this page is marketing communication

Kvinde der løber
Aktive investorer kan udpege vindere og undgå tabere i forskellige geografiske områder, specielt hvis de som SKAGEN har friheden til at lede, hvor mulighederne er bedst. Foto: Shutterstock
5 min læsetid

SKAGEN Fondenes investeringsdirektør: Det handler om at tilpasse sig

I januar er det tid til at komme i bedre form – både fysisk og finansielt. Hos SKAGEN Fondene betyder god aktieudvælgelse, at vores porteføljer er sunde og friske til tackle de kommende år.

Efter noget af en rutschebanetur faldt aktiemarkederne i december, men klarede alligevel at klemme et positivt afkast ud i fjerde kvartal. Desværre var det ikke nok til at forhindre, at vi fik det dårligste afkast siden finanskrisen i 2008. Stigende inflation og geopolitisk krise kombineret med faldende økonomisk vækst pressede de globale aktier ned med 18 pct (1).

Værdiansættelserne var oppe på et højt niveau efter tre år med tocifret afkast, og alle håb om et bullmarked med stigende aktierne efter pandemien blev slukket af de økonomiske realiteter. Slutningen på centralbankernes nulrenter ramte uundgåeligt vækstaktierne hårdest, særligt dem hvis prisskilt ikke inkluderende en sikkerhedsmargin. De faldt frit og hårdt.

Den manglende sammenhæng mellem værdiansættelse og realisme betød, at telekommunikation faldt med 35 pct., teknologi med 31 pct., og derfor var blandt de mest faldende sektorer. Dårligere økonomiske udsigter gjorde, at forbrugsvarer faldt med 32 pct. og ejendomsaktier med 24 pct. Den eneste sektor, der leverede et positivt afkast for året, var energi (positive 35 pct.), og det løftede markeder som Norge og Sydamerika. Samtidig bidrog det til, at valueaktier slog vækstaktier med noget nær 20 procentpoint for året (2).

Og netop derfor er jeg glad for at kunne fortælle, at vores aktiefonde havde et stærkt fjerde kvartal, hvor alle fonde med undtagelse af én leverede bedre afkast end deres respektive indeks. SKAGEN Kon-Tiki og SKAGEN Focus leverede ekstraflot, takket være Kinas genåbning og japanske bankaktier. Begge fonde leverede et bedre afkast end deres indeks i 2022. Ejendomsfonden SKAGEN m2 har imidlertid lidt under de makroøkonomiske udfordringer, der ramte ejendomsmarkedet i fjerde kvartal.

Alt dette kan du læse mere om i fondenes rapporter her.

Fokus på det grundlæggende

Til trods for den korte og dermed lident repræsentative periode, viser afkastet for de fleste af vores fonde, sammenlignet med referenceindekset, hvorfor aktiv forvaltning har en række fordele. For eksempel blev det meget tydeligt, at det er godt at vælge individuelle aktier fremfor passivt at følge markedet, hvilket kan illustreres af USA, hvor mega-cap-vækstselskaberne gjorde det dårlig og trak hele markedet med sig nedad. Hele 58 pct. af aktierne leverede et bedre afkast end markedet (se figuren) og gjorde, at de fleste aktive forvaltere slog indekset (3).

imagefqt9.png

Vi møder en ny epoke, hvor renterne er højere, hvilket betyder at kapital koster. Investorerne må derfor fokusere på de grundlæggende faktorer fremfor at sortere vindere fra tabere, nu hvor markedet ikke længere holdes oppe af kvantitative lempelser. Der er tegn på, at inflationen dæmper sig, og investorernes opmærksomhed har ændret sig fra at være kritiske i forhold til centralbankernes beslutninger til nu at fokusere på aktieudvælgelse og indtjening.

En anden grund til at vælge aktiv forvaltning er den øgede sandsynlighed for, at vi vil gå ind i en recession (hvis den da ikke allerede er her). Hvor hård eller blød landingen bliver, er genstand for mange diskussioner, men det er ikke meget tvivl om, at selskabernes indtjeningsmarginer vil komme under et stigende pres. Derfor er det endnu vigtigere virkelig at forstå de grundlæggende forretningsmodeller, kvaliteten på ledelsen og drivkraften bag virksomhedernes succes (eller fejl).

For at citere Mohamed El-Erian, markedsstrateg og chefrådgiver i Allianz, der understregede følgende, da han talte ved vores Nytårskonference i januar:

- Passiv forvaltning er ikke længere en mulighed for dem, der søger gode investeringer, fordi verden er yderst differentieret. Aktive forvaltere har meget bedre mulighed for at give et merafkast nu, end i en verden hvor det kun var et spørgsmål om likviditet. Nu har vi udsigt til en periode med store forskelle mellem selskaber og fra en sektor til en anden, forklarede El-Erian på Nytårskonferencen.

Aktive investorer kan også udvælge mulige vindere og tabere i forskellige geografiske områder. Det gælder særligt de forvaltere, der har brede mandater til at investere der, hvor mulighederne er størst – som eksempelvis er tilfældet i SKAGEN.

Et godt eksempel er vækstmarkederne, som har fået et løft, efter Kina har lettet sine COVID-restriktioner, godt hjulpet af en svækket dollar, men hvor værdiansættelserne fortsat er gode, hvilket altså vil sige under det langsigtede gennemsnit. Lignende rabatter finder vi i Europa men ikke i USA, hvor priserne fortsat er over gennemsnittet. Den store forskel i værdiansættelsen giver gode forudsætninger for aktive forvaltere til at levere merafkast.

imageqx5bc.png

Erfarne piloter

Kigger vi fremad vil investorerne opmærksomhed sandsynligvis rette sig fra inflation til recession i løbet af 2023. Vi kan forvente både optimisme og pessimisme i takt med, at det økonomiske billede bliver mere tydeligt. Denne volatilitet betyder, at langsigtede investorer som SKAGEN kan gøre gode handler, særligt fordi markedet har en tendens til at overreagere. Vi har en omfattende samling grundigt analyserede selskaber, som er modne til investeringer, så snart prisen er rigtig.

Når vi engang er kommet forbi den økonomiske og geopolitiske turbulens, bliver det ikke en gnidningsfri landing. Men med et sikkerhedsbælte i form af SKAGENs erfaring med at vælge de rigtige selskaber, hjælper vi dig til at navigere gennem turbulensen. For sunde investeringer er langsigtede investeringer.

Alle informationer er fra d. 31/12/2022, medmindre andet er angivet.

[1] MSCI All Country World Index i USD
[2] Kilde: MSCI. Alle tal er i USD
[3] Kilde: Strategas Securities

Aktiv forvaltning

SKAGEN Focus: Big in Japan

Det har været en begivenhedsrig ude på de japanske finansmarkeder. SKAGEN Focus, vores ... Læs artiklen nu

Mere om Aktiv forvaltning

Value-investorens fem bud

For at få succes som value-investor er det ikke nok blot at finde selskaber,der har en lav ...

Er value-investering tilbage i varmen?

SKAGEN Focus' porteføljeforvalter Jonas Edholm kigger nærmere på, hvorfor value-investering kan ...

SKAGEN Focus fisker, hvor fiskene findes

Man må fiske der, hvor fiskene er. Det er regel nummer ét, også blandt forvalterne i SKAGEN Focus, ...

Historical returns are no guarantee for future returns. Future returns will depend, inter alia, on market developments, the fund manager’s skills, the fund’s risk profile and management fees. The return may become negative as a result of negative price developments. There is risk associated with investing in funds due to market movements, currency developments, interest rate levels, economic, sector and company-specific conditions. Returns may increase or decrease as a result of currency fluctuations. Prior to making a subscription, we encourage you to read the fund's prospectus and key investor information document which contain further details about the fund's characteristics and costs.