Skattemiljøer
Læs mere om, hvordan du beskattes i de enkelte skattemiljøer nedenfor.
-
Gevinst og tab ved salg af beviser i Storebrand Asset Managements aktiefonde beskattes på samme måde som ved salg af almindelige aktier. Læs nærmere nedenfor om opgørelsen og beskatning af den såkaldte minimumsindkomst. Gevinst og tab medregnes/modregnes i aktieindkomsten. Dette gælder for nedenstående aktiefonde:
- Storebrand Global Plus A
- Storebrand Global Multifactor A
- Storebrand Global Solutions A
- Storebrand Indeks - Alle Markeder A
- Storebrand Indeks - Nye Markeder A
Aktieindkomst til og med 79.400 kr. (135.000 kr. for ægtefæller) beskattes med 27 % i 2026 (satserne for 2025 er 67.500 hhv. 135.000 kr.)
Aktieindkomst herover beskattes med 42 %
Tab er kildeartsbegrænsede, dvs. at tab, der ikke kan udnyttes inden for året i anden aktieindkomst, kan modregnes uden tidsbegrænsning i kommende års aktieindkomst fra aktier og aktiefonde optaget til handel på et reguleret marked (som fx Storebrands aktiefonde).
Fradrag for tab er betinget af indberetning af købet til SKAT. Det sker automatisk, når du har beviser i depot i en dansk bank.
Har du købt dine beviser via eksempelvis SKAGEN Fondene i Danmark (som i denne sammenhæng vil blive betragtet som en norsk aktør), er det vigtigt, at du selv indberetter dit køb til SKAT.
Minimumsindkomst (skatteteknisk udbytte)
For at sikre, at gevinst beskattes som aktieindkomst for investorerne i:
- Storebrand Global Plus A
- Storebrand Global Multifactor A
- Storebrand Global Solutions A
- Storebrand Indeks - Alle Markeder A
- Storebrand Indeks - Nye Markeder A
er det nødvendigt, at disse aktiefonde opgør en såkaldt minimumsindkomst, som investorerne skal beskattes af.
I beregningen af minimumsindkomsten indgår realiserede gevinster/tab på aktier, aktieudbytte m.v. i aktiefonden.
Minimumsindkomsten i en aktiebaseret fond beskattes fuldt ud som aktieindkomst. Tab er, som nævnt, kildeartsbegrænsede, dvs. at tab, der ikke kan udnyttes inden for året i anden aktieindkomst, kan modregnes uden tidsbegrænsning i kommende års aktieindkomst fra aktier og aktiefonde optaget til handel på et reguleret marked.
Minimumsindkomsten kan udbetales til investorerne i form af en udlodning (udbytte). Dette er dog ikke tilfældet i Storebrand Asset Managements aktiefonde. Vores aktieafdelinger udbetaler ikke udbyttet, der i stedet forbliver og reinvesteres i den enkelte fond.
Beskatning af minimumsindkomsten pålægges investorer, der ejer beviser på tidspunktet for Storebrand Asset Managements årlige godkendelse af regnskabet. Dette sker typisk i april og annonceres på vores hjemmeside, så snart datoen kendes. Til gengæld opskrives investors anskaffelsessum for de oprindelige beviser med værdien af det ikke udbetalte "udbytte". Investor beskattes dermed kun af værdistigningen på beviset én gang (der sker altså ikke dobbeltbeskatning).
-
Alle Storebrand Asset Managements aktiefonde beskattes på samme måde, når du har investeret med midler på en aktiesparekonto.
Afkastet af en aktiesparekonto beskattes selvstændigt – og er derfor årsopgørelsen uvedkommende.
Afkastet beskattes med 17% (realiserede og urealiserede kursgevinster/-tab samt udbytter) på aktiesparekontoen. Afkastet opgøres efter lagerprincippet ved årets udgang.
Loftet for indskud på aktiesparekontoen er 174.200 kr. pr. den 1. januar 2026 (166.200 i 2025).
Resulterer investeringen i en negativ skat, fratrækkes denne i positive afkast indeholdt i aktiesparekontoordningen i det efterfølgende år.
Pengeinstituttet indberetter alle oplysningerne til Skattestyrelsen, og skatten beregnes og betales af pengeinstituttet via din aktiesparekonto.
Aktiefonde, der kan anvendes til investering for midler på en aktiesparekonto:
Storebrand Global Plus A (ISIN: NO0010841604)
Storebrand Global Multifactor A (ISIN: NO0010841596)
Storebrand Global Solutions A (ISIN: NO0010841612)
Storebrand Indeks - Alle Markeder A (ISIN: NO0010841588)
Storebrand Indeks - Nye Markeder A (ISIN: NO0010841570)
-
Alle Storebrand Asset Managements aktiefonde beskattes på samme måde, når du har investeret med pensionsmidler.
Afkastet af en pensionsopsparing – investering i tilknytning til en kapitalpension, ratepension, selvpension eller alderspension – beskattes selvstændigt. Disse afkast er derfor årsopgørelsen uvedkommende.
Årets samlede afkast (realiserede og urealiserede kursgevinster/-tab samt udbytter) beskattes med 15,3 %, den såkaldte PAL-skat.
Resulterer investeringen i en negativ skat, fratrækkes denne i positive afkast indeholdt i pensionsordningen i det - eller de - efterfølgende år.
Dit pengeinstitut eller pensionskasse beregner og trækker automatisk skat af afkastet af pensionsopsparingen. Beløbet bliver normalt hævet på kontoen i begyndelsen af januar det efterfølgende år.
-
Gevinst og minimumsindkomst beskattes som almindelig selskabsindkomst med 22 % i 2026 (samme sats som i fjor). Tab kan fradrages i selskabsindkomsten. Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Dette gælder for følgende af Storebrand Asset Managements aktiefonde:
Storebrand Global Plus A
Storebrand Global Multifactor A
Storebrand Global Solutions A
Storebrand Indeks – Alle Markeder A
Storebrand Indeks – Nye Markeder A
Læs mere om minimumsindkomst længere nede på denne siden.
-
Er du selvstændig erhvervsdrivende, kan du vælge at anvende Virksomhedsskatteordningen, når du angiver årets indkomst. Anvender du Virksomhedsskatteordningen, er det en betingelse, at du har delt din økonomi op i en virksomhedsdel og en privatdel.
Storebrand Asset Managements aktiefonde er som udgangspunkt ikke egnede til midler underlagt VSO-ordningen, dog kan man investere VSO-midler i vores fonde, hvis fondene er anbragt i en § 53 A-pensionsordning under VSO'en (Pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7)
Hvis midlerne ikke er omfattet af Pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7, under VSO'en, er det ikke tilladt at investere midler omfattet af VSO i vores aktiefonde. Dette gælder også, hvis Virksomhedsskatteordningen er i relation til et interessentskab (I/S). Vi anbefaler, at du spørger din revisor til råds.
Hvis du ønsker, at andelene fremover skal ejes igennem en pensionsordning omfattet af Pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7, skal du kontakte dit pengeinstitut for at få nærmere rådgivning om denne mulighed.
Historiske udbytter og kurser
Her finder du en oversigt over de historiske minimumsudlodninger og ultimokurser.
-
Beskatningen af minimumsindkomsten pålægges investorer, der ejer beviser på tidspunktet for Storebrand Asset Managements årlige godkendelse af årsregnskabet, hvilket typisk sker i slutningen af apil.
Investorerne i vores aktiefonde vil blive beskattet af den opgjorte minimumsindkomst, selv om der ikke sker en udlodning. Selv om der ikke udbetales noget udbytte, vil man som investor ikke blive dobbeltbeskattet, da den oprindelige anskaffelsesværdi bliver opskrevet med den 'manglende' udlodning.
Skattemæssig minimumsindkomst i Storebrand Asset Managements aktiefonde
Bemærk, at minimumsindkomsten ikke udbetales men forbliver i fonden.
Skattemæssigt skal den manglende effektive udbetaling tillægges anskaffelsessummen for den oprindelige andel. Tillægget anses for anskaffet på samme tidspunkt som den oprindelige andel og med en sum, der svarer til den manglende udbetaling.
Den skattemæssige minimumsindkomst beskattes som aktieindkomst.
Skattemæssig minimumsindkomst for 2025
Investorer, som ejede andele i nedenstående aktiefonde pr. 30 april 2025 (valørdato: 2. maj), bliver beskattet på følgende måde:
Storebrand Global Multifactor A5: 185,32 kr. pr. andel
Storebrand Indeks Nye Markeder A5: 48,36 kr. pr. andel
Storebrand Global Solutions A5: 98,89 kr. pr. andel
Storebrand Indeks Alle Markeder A5: 38,77 kr. pr. andel
Storebrand Indeks Alle Markeder B5: 21,48 kr. pr. andel
Storebrand Indeks Alle Markeder C5: 21,37 kr. pr. andel
Storebrand Global Plus A5: 0,00 kr. pr. andel
Storebrand Global Plus C5: 0,00 kr. pr. andel
Storebrand Global Plus B5: 6,18 kr. pr. andel
-
Nedenfor finder du en oversigt over ultimokurser i Storebrand Asset Managements aktiefonde fra 2020 til 2024.
Ultimokurser pr. 31.12.2025
Storebrand Global Plus A: 2.180,9105 kr.
Storebrand Global Plus C5: 1.406,2347 kr.
Storebrand Global Multifactor A: 1.979,6458 kr.
Storebrand Global Solutions A: 1.864,1899 kr.
Storebrand Indeks - Alle Markeder A: 2.166,756 kr.
Storebrand Indeks - Alle Markeder B5: 1.427,1289 kr.
Storebrand Indeks - Alle Markeder C5: 1.427,4323 kr.
Storebrand Indeks - Alle Markeder D5: 1.427,8079 kr.
Storebrand Indeks - Nye Markeder A: 1.527,0628 kr.
Storebrand Global Plus B5: 1.373,4518 kr.
Ultimokurser pr. 31.12.2024
Storebrand Global Plus A: 2.067,74 kr.
Storebrand Global Plus C5: 1.329,56 kr.
Storebrand Global Multifactor A: 1.812,09 kr.
Storebrand Global Solutions A: 1.722,63 kr.
Storebrand Indeks - Alle Markeder A: 2.028,39 kr.
Storebrand Indeks - Alle Markeder B5: 1.333,35 kr.
Storebrand Indeks - Alle Markeder C5: 1.333,50 kr.
Storebrand Indeks - Nye Markeder A: 1.301,45 kr.
Storebrand Global Plus B5: 1.299,08 kr.
Ultimokurser pr. 31.12.2023
Storebrand Global Plus A: 1.670,09 kr.
Storebrand Global Plus C5: 1.071,03 kr.
Storebrand Global Multifactor A: 1.526,46 kr.
Storebrand Global Solutions A: 1.581,82 kr.
Storebrand Indeks - Alle Markeder A: 1.623,66 kr.
Storebrand Indeks - Alle Markeder B5: 1.065,38 kr.
Storebrand Indeks - Alle Markeder C5: 1.065,40 kr.
Storebrand Indeks - Nye Markeder A: 1.134,31 kr.
Ultimokurser pr. 31.12.2022
Storebrand Global Plus A: 1.404,01 kr.
Storebrand Global Multifactor A: 1.359,32 kr.
Storebrand Global Solutions A: 1.373,80 kr.
Storebrand Indeks - Alle Markeder A: 1.363,65 kr.
Storebrand Indeks - Nye Markeder A: 1.041,12 kr.
Ultimokurser pr. 31.12.2021
Storebrand Global Plus A: 1.677,73 kr.
Storebrand Global Multifactor A: 1.477,61 kr.
Storebrand Global Solutions A: 1.615,04 kr.
Storebrand Indeks - Alle Markeder A: 1.571,99 kr.
Storebrand Indeks - Nye Markeder A: 1.211,26 kr.
Ultimokurser pr. 31.12.2020
Storebrand Global Plus A: 1.291,97 kr.
Storebrand Global Multifactor A: 1.054,18 kr.
Storebrand Global Solutions A: 1.383,98 kr.
Storebrand Indeks - Alle Markeder A: 1.228,26 kr.
Storebrand Indeks - Nye Markeder A: 1.167,75 kr.
Indberetningspligt til SKAT
Information om oplysningspligt til SKAT ved køb af Storebrand-beviser via vores danske kontor, der i denne sammenhæng betragtes som en norsk forvalter.
-
Her finder du en vejledning om selvangivelses- og oplysningspligt overfor SKAT ved besiddelse af beviser i:
Storebrand Global Plus A
Storebrand Global Multifactor A
Storebrand Global Solutions A
Storebrand Indeks - Alle Markeder A
Storebrand Indeks - Nye Markeder A
hvis beviserne købes og lægges i depot direkte hos Storebrand Asset Management.
Beskrivelsen omfatter ikke personer, der ikke er fuldt skattepligtige og hjemmehørende i Danmark, selskaber, institutionelle investorer og andre professionelle investorer. Investorer, der overvejer at investere i investeringsbeviser, anbefales at rådføre sig med egen skatterådgiver med hensyn til de skattemæssige konsekvenser af køb, salg og ejerskab af investeringsbeviser.
Har du handlet Storebrand Asset Managements fonde via et udenlandsk pengeinstitut, skal du selv sørge for, at dine køb bliver indberettet til SKAT senest den 1. juli året efter dit køb.
Sådan gør du
Du kan foretage indberetningen via "TastSelv" på SKATs hjemmeside www.skat.dk. Denne indberetning kan du enten foretage ved at lægge dine enkelte køb ind eller ved at fremsende en samlet oversigt over dine køb af Storebrand-beviser til SKAT. Fristen for at indsende disse oplysninger er samme frist, som gælder for den udenlandske selvangivelse (p.t. den 1. juli året efter, købet er foretaget).
SKAT skal have følgende oplysninger om dine værdipapirer:
Identitet (navn, fondskode, ISIN, m.v.)
Antal
Købstidspunkt
Købesum inkl. handelsomkostninger
Kurs (gælder kun aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsselskaber)
Send oplysningerne til SKAT via TastSelv
Log på skat.dk/tastselv
Vælg "Kontakt"
Vælg "Skriv til os"
Vælg "Indkomst og fradrag" og herefter "Årsopgørelse"
Vælg "Spørgsmål og ændringer til årsopgørelse"
Vælg "Aktier og værdipapirer"
Indtast eller vedhæft ovenstående oplysninger om dine værdipapirer
Tryk "Send"
Ingen dispensation
Du kan ikke få dispensation, hvis du ikke overholder fristen for at oplyse om købet.
Det betyder, at du mister din ret til fradrag for et senere konstateret tab.